Hop til hovedindholdet

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd logo

Webinar: Tidlige og forebyggende indsatser for udsatte børn og unge


Dato og tid

Torsdag d. 7. oktober 2021 kl. 14:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 6. oktober 2021 kl. 15:00

Sted

Online Online

Webinar: Tidlige og forebyggende indsatser for udsatte børn og unge


Arrangementsbeskrivelse

At arbejde med tidlige forebyggende indsatser er ikke enkelt og involverer mange aktører og fagligheder på tværs af den kommunale organisering. Chefanalytiker Katrine Iversen vil i webinaret fortælle om erfaringer fra 18 kommuners konkrete arbejde med tidligere forebyggende indsatser på børne- og ungeområdet.

Mange danske kommuner har de senere år arbejdet på en omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Den faglige ambition med den tidligere forebyggende indsats er blandt andet at kunne sætte ind, så snart et barn eller en ung udviser tegn på mistrivsel. Dermed kan man forebygge, at udfordringerne vokser og måske ender med en anbringelse, der griber dybt ind i barnets eller den unges liv.

VIVE har samlet erfaringer fra 18 kommuners arbejde med at omlægge til en tidligere forebyggende indsats. På webinaret fortæller chefanalytiker Katrine Iversen om de 18 kommuners erfaringer med omlægning til en tidligere forebyggende indsats samt giver konkrete eksempler på, hvordan forskellige kommuner arbejder.

Kommunerne kan blandt andet arbejde med at sætte ind tidligt i problemudviklingen og ved at tænke forebyggelse ind i alle led af sagsbehandlingen. Det kan omfatte mange aktører på tværs af myndigheds-, udfører- og almenområdet.

Det tværfaglige samarbejde er også vigtigt i forhold til en helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens behov.

Ligeledes er det vigtigt med en systematisk, tværfaglig udredning, der inddrager alle relevante faggrupper vigtig. Det gælder både, når man iværksætter tidlige indsatser og børnefaglige undersøgelser, og kontinuerligt gennem sagsforløbet.

Tilmeld dig webinaret og hør meget mere om erfaringerne fra de 18 kommuner og om den eksisterende viden om tidlige og forebyggende indsatser for udsatte børn og unge.

Webinaret er det andet i en række webinarer, der skal give et overblik over eksisterende viden om det børnesociale arbejde målrettet praksisfeltet.

Webinarerne afholdes af VIVE som en del af formålet med Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.

Læs mere om VIVEs bidrag til videnscenteret og om de planlagte aktiviteter for 2021.