Hop til hovedindholdet

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd logo

Webinar: Fra dokumentation til relation – erfaringer med at omlægge børnesocialt arbejde i tre kommuner


Dato og tid

Torsdag d. 21. januar 2021 kl. 14:00 til 15:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 20. januar 2021 kl. 23:55

Sted

ONLINE (VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K ONLINE (VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd)
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

Webinar: Fra dokumentation til relation – erfaringer med at omlægge børnesocialt arbejde i tre kommuner


Arrangementsbeskrivelse

Hvad sker der, når rådgiverne i en familieafdeling ikke længere bruger størstedelen af tiden på dokumentation, men på dialog med familien om dens udfordringer? Få svaret på webinaret om frikommuneforsøget ”Fra dokumentation til relation” i Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande Kommuner.

I frikommuneforsøget ”Fra dokumentation til relation” er Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande Kommuner blevet fritaget for en række paragraffer i servicelovens kapitel 11 - blandt andet fra at lave de såkaldte § 50-undersøgelser, når man har mistanke om, at et barn mistrives.

Kommunerne har gennem tre år arbejdet med at omlægge deres børnesociale arbejde fra det, de har kaldt en lineær forståelse, til en mere organisk og cirkulær procesforståelse. I den lineære forståelse kan arbejdsgangen i en børnesag fx se således ud:

Underretning -> møde -> udredning -> afgørelse om indsats -> visitation -> indsats -> resultat -> afslutning af sag.

I den cirkulære proces følger man familien tæt, og man måler udviklingen jævnligt og revurderer indsatsen. Virker det, fortsætter man. Ser det ikke ud til at forbedre situationen for barn og familie, omlægger man indsatsen og er åben over for både input og output.

På webinaret vil seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk og senioranalytiker Martin Williams Strandby fortælle om, hvordan det er gået med at implementere forsøget, og hvilke virkninger forsøget ser ud til at have haft på de resultatmål, som kommunerne især har arbejdet med:

  • At omlægge arbejdstiden fra dokumentation til mere tid med familierne
  • At skabe kortere vej fra underretning til beslutning, så der sker en hurtigere indsats
  • At skabe stærkere involvering af barn og familie
  • At indføre systematisk måling af børnenes trivsel og udvikling.


Herefter vil chef for Familie og rådgivning i Gladsaxe, Tine Vesterby, perspektivere børnefrikommuneforsøget fra kommunernes synsvinkel. Hvad synes kommunerne især de har opnået med forsøget? Hvad er det særlige ved de nye arbejdsgange, og hvad har været svært at få til at fungere i praksis?

Webinaret er gratis.

Samlet antal tilmeldte: 333