Praksisseminar om voldsudsathed blandt kvinder i marginaliserede positioner
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Københavns Professionshøjskole inviterer i fællesskab til praksisseminar for fagpersoner den 8. juni 2026 i Valencia, Vesterbrogade 32, København K.
Seminaret sætter fokus på vold og overgreb blandt kvinder i udsatte positioner – med særligt blik for kvinder i stofmiljøer samt kvinder, som er voldsudsatte i forbindelse med sexsalg.
Seminaret henvender sig til fagpersoner, herunder medarbejdere i social- og sundhedstilbud, civilsamfundsorganisationer og politi, som i deres arbejde møder kvinder, som er voldsudsatte grundet stofbrug eller sexsalg.
Dagen tager afsæt i to forskningsprojekter på VIVE og KP om voldsudsathed og marginalisering, som begge er finansieret af Offerfonden.
Programmet er opdelt i tre dele:
- Del 1: Vold, overgreb og marginalisering
Hvad ved vi fra forskningen – og hvorfor er det vigtigt? - Del 2: Voldsfaglighed i praksis
Hvordan spørger vi ind til vold og overgreb, og hvordan støtter vi voldsudsatte kvinder? - Del 3: Retssikkerhed, barrierer og muligheder
Kvinders møde med retssystemet i sager om vold og overgreb.
Der vil blive serveret sandwich i løbet af dagen. Du bedes derfor oplyse eventuelle kosthensyn ved tilmelding.
Det foreløbige program er indsat herunder.

Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 8. juni 2026 kl. 09:00 til 14:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 29. maj 2026 kl. 09:00
Sted
Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København K
Arrangør
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Tlf. +45 44455500
vive@vive.dk
Indlæser