Hop til hovedindholdet

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd logo

Gåhjemmøde: Minoritetsældre og ordningen med selvudpeget hjælper


Dato og tid

Torsdag d. 2. december 2021 kl. 15:30 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 2. december 2021 kl. 12:00

Sted

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

Gåhjemmøde: Minoritetsældre og ordningen med selvudpeget hjælper


Arrangementsbeskrivelse

Når ældre indvandrere og flygtninge får brug for pleje, vælger en del selv at udpege en hjælper, der passer dem i eget hjem. Ordningen rummer imidlertid en række dilemmaer. Kom til reception og hør forskerne fortælle om deres nye bog ’Minoritetsældre og selvudpegede hjælpere’.

Antallet af ældre flygtninge og indvandrere stiger i Danmark, og stadigt flere får behov for hjælp og pleje. En del af dem fravælger den kommunale ældrepleje og benytter i stedet muligheden i Servicelovens §94 for at få en ’selvudpeget hjælper’. Det er typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, der bliver ansat af kommunen til at udføre omsorg og pleje af den ældre borger.

Paragraf 94-ordningen er imidlertid fyldt med paradokser og dilemmaer.

På den ene side får etniske minoritetsfamilier mulighed for at følge religiøse og kulturelle traditioner og yde kærlig pleje og omsorg på tværs af generationer.

På den anden side får den ældre borger måske ikke den rette professionelle pleje, og den selvudpegede hjælper bliver bundet til hjemmet af omsorgsopgaven.

Oveni har den kommunale ældresektor ofte svært ved at følge op på plejen og sikre et forsvarligt arbejdsmiljø for de selvudpegede hjælpere.

Kom til reception og hør fire forskere præsentere deres helt nye bog ’Minoritetsældre og selvudpegede ældre’, som netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Bogen bygger blandt andet på interview med ældre, med selvudpegede hjælpere og med visitatorerne i den kommunale ældresektor.  Bogen sætter perspektiv på omsorg og pleje på tværs af køn og generationer, og på, hvordan man finder en bæredygtig løsning for fremtidens stigende antal etniske minoritetsældre.

Ved receptionen kan du møde de fire forfattere:

  • Mikkel Rytter, Professor MSO, Antropologi, AU
  • Sara Lei Sparre, Lektor, Antropologi, AU
  • Abir M. Ismail, Ph.d.-studerende, Antropologi, AU
  • Anika Liversage, Seniorforsker, VIVE


Vi serverer en forfriskning og lidt snacks, og det vil være muligt at købe bogen.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >