
Indlæser
Torsdag d. 24. april 2025 kl. 15:00 til 17:00
Fredag d. 18. april 2025 kl. 19:00
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
Herluf Trolles Gade 11,
1052 København K
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
Kom med til gå hjem-møde og få den nyeste viden om pårørenderollen på baggrund af VIVEs nationale kortlægning af pårørende i Danmark. VIVE inviterer til dialog om resultaterne og åbner op for spørgsmål.
Pårørende udfører mange forskellige opgaver for at støtte nærtstående med sygdom og andre udfordringer. Det er en rolle og et ansvar, som kan være svært at trække sig fra, og som kan få betydning for de pårørendes eget liv og helbred. Det viser en undersøgelse, der er gennemført af VIVE, initieret af Danske Patienter og finansieret af TrygFonden.
Det stigende pres på velfærdssamfundets ydelser har skærpet fokus på, hvilke opgaver pårørende kan påtage sig i relation til at hjælpe og støtte deres nærtstående. Men hvilke opgaver løfter de pårørende? Hvordan påvirker det deres eget liv? Og hvad efterspørger de af hjælp og støtte for bedre at kunne håndtere pårørenderollen? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil belyse på gå hjem-mødet.
Program
Projektchef i VIVE Marie Henriette Madsen vil byde velkommen og får selskab af landsforeningen Bedre Psykiatri. Undervejs vil resultater fra pårørendeundersøgelsen del I og II blive præsenteret.
Pårørendeundersøgelsen del I
Senioranalytiker i VIVE Mette Brehm Johansen vil præsentere pårørendeundersøgelsens kvalitative del. Hun vil tage os gennem interviewundersøgelsen af pårørendes erfaringer og oplevelser fra et hverdagslivsperspektiv.
Pårørendeundersøgelsen del II
Senioranalytiker i VIVE Caroline Louise Westergaard vil præsentere pårørendeundersøgelsens kvantitative del. Hun vil uddybe resultaterne fra det spørgeskema, der er rundsendt til op mod 100.000 repræsentativt udvalgte danskere for at beskrive omfanget af pårørende, og hvordan pårørendes forskellige opgaver, behov og erfaringer udspiller sig og påvirker deres liv, arbejde og helbred.
Programmet opdateres løbende
Undervejs vil der være rig mulighed for spørgsmål fra salen, og der vil desuden være kaffe/te og chokolade.
Arrangementet tager udgangspunkt i Pårørendeundersøgelsens to delundersøgelser:
Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Der vil blive opkrævet et no-show fee.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Tlf: +45 44455500
vive@vive.dk
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Tlf: +45 44455500
vive@vive.dk