Indlæser
Gå hjem-møde: Udsatte for partnervold og deres vidner
Dato og tid
Onsdag d. 2. marts 2022 kl. 14:30 til 16:30
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 2. marts 2022 kl. 13:00
Sted
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
Herluf Trolles Gade 11,
1052 København K
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
Gå hjem-møde: Udsatte for partnervold og deres vidner
Gå hjem-møde: Udsatte for partnervold og deres vidner
Gå hjem-møde om partnervold: Udsatte for partnervold og deres vidner
Partnervold har store konsekvenser for de udsatte. Samtidig oplever mange pårørende at stå i en vanskelig situation, når de får kendskab til, at en ven, en kollega, en nabo eller et familiemedlem er udsat for vold. I en ny rapport afdækker VIVE blandt andet, hvor mange danskere, der kender en, der har været involveret i et voldeligt forhold, og hvad pårørende gør for at række ud og hjælpe ofre for partnervold. Få indblik i undersøgelsens resultater, når VIVE og Mary Fonden afholder gå hjem-møde om partnervold og danskernes parathed til at gribe ind onsdag d. 2. marts kl. 14.30-16.30.
VIVE har en omfattende rapport om danskernes kendskab til partnervold på trapperne. Rapporten er udarbejdet på vegne af Mary Fonden, og formålet er at få indblik i befolkningens erfaringer med vold og handleparathed ved kendskab til partnervold.
Vidner til partnervolden, som for eksempel pårørende, kollegaer, naboer og fagpersoner, er ofte afgørende for, at voldsudsatte får den nødvendige støtte, der gør dem i stand til at bryde med den voldelige relation og komme videre til et liv uden vold. Men hvor mange kender nogle, der udsættes for fysisk og/eller psykisk vold? Hvad gør de for at hjælpe ofret? Og hvordan vil danskerne rent faktisk handle, hvis de får kendskab til eller overværer vold i hjemmet?
Dette kan du blive klogere på, når VIVE i samarbejde med Mary Fonden præsenterer resultaterne fra undersøgelsen onsdag d. 2. marts kl. 14.30-16.30 på VIVE, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K.
Vi byder på en forfriskning efter præsentationen og drøftelse af undersøgelsens hovedresultater. Herudover vil der være tid til networking og til en snak med forskerne bag rapporten og repræsentanter fra Mary Fonden.
Program:
14.30 Velkomst v. Kræn Blume Jensen, forsknings- og analysechef i VIVE Social
14.40 De vigtigste resultater fra undersøgelsen v. seniorforsker Mai Heide Ottosen
15.10 Perspektiver på resultaterne v. Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden
15.20 Spørgsmål fra salen
15.45 Networking og forfriskninger
16.30 Tak for i dag
Det er gratis at deltage i gå hjem-mødet – Tilmeld dig her! (og skynd dig, da der er begrænset antal pladser).
Vi opfordrer til, at du har coronapas og selvfølgelig bliver hjemme, hvis du har symptomer på corona.
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte kommunikationskonsulent Thilde Baden Rasmussen på mail: tbra@vive.dk eller mobil: 20 65 53 62.
OBS: Vi tager selvfølgelig højde for den aktuelle situation i forhold til corona, og afhængig af de gældende anbefalinger og restriktioner kan der komme ændringer i arrangementet, for eksempel yderligere begrænsning i antallet af deltagere eller en online-version af gå hjem-mødet. I så fald vil du blive orienteret.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >