Demenssygdomme udgør i dag en stigende udfordring. Antallet af mennesker, der lever med demens, vokser og dermed også behovet for bæredygtige løsninger for både borgere med demens, deres pårørende og for velfærdssamfundet generelt.

VIVE sætter på dette gå hjem-møde fokus på demens. For hvordan kan vi – som fagprofessionelle, beslutningstagere og borgere – styrke vores indsatser, så mennesker med demens og deres pårørende får den nødvendige støtte og livskvalitet i hverdagen?

I vekslen mellem indlæg fra forskning og praksisparter, sætter vi fokus på to hovedtemaer i forhold til demens.

Hverdagen med demens

Velfærdsteknologi – løsning eller udfordring?

Arrangementet giver mulighed for faglig inspiration, refleksion og dialog – med relevans for alle, der arbejder med ældreområdet, sundheds- og omsorgssektoren, digitalisering og velfærdspolitik.

Undervejs i arrangementet vil der være tid til spørgsmål, kaffe og uformel networking med oplægsholdere og deltagere.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Program

15.00-15.05: Velkomst

Session 1: Hverdagslivet med demens

15.05-15.20: Demens fra patientens perspektiv – Ida Marie Lind Glavind, VIVE

15.20-15.35: Pårørende til demens – Anders Barstad, VIVE

15.35-15.50: Lokalafdeling Rougsø-Sønderhald, Ældre Sagens erfaringer med hjernetræning af mennesker med demens gennem fysiske øvelser og leg.

15.50-16.00: Fælles spørgsmål

16.00-16.15: Pause

Session 2: Velfærdsteknologi og demens

16.15-16.30: Velfærdsteknologi og demens – Stinne Aaløkke Ballegaard, VIVE

16.30-16.45: Demenshjørnet, Aarhus Kommunes erfaringer med velfærdsteknologi, herunder mestring af hverdagsliv og brug af teknologi i livet med demenssygdom i tidligt stadie.

16.45-17.00: Fælles spørgsmål