I Danmark lever ca. 47.000 børn i fattigdom, og manglen på penge bliver særlig synlig i juletiden.
Gennemsnitligt har børn, der vokser op i fattigdom, et dårligere udgangspunkt for livet helt fra begyndelsen. Børn fra fattige familier har dårligere sundhed, og flere mentale udfordringer og som voksne tjener de mindre og klarer sig dårligere i uddannelsessystemet.
Du kan blive klogere på børnefattigdom d. 16. december 2024 i København fra kl. 15.30-16.30.
Her vil Rune Vammen Lesner, seniorforsker i VIVE, fortælle om konsekvenser af børnefattigdom, og Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, vil fortælle om deres sociale arbejde med fattige børnefamilier i juletiden.
Der vil være kaffe, te og lidt chokolade inden gå hjem-mødet starter.